|
Husk rene sko i London-taxaen |
|
|
|
Fredag, 26. februar 2010 08:09 |
|
Skal du ud at køre i Londons karakteristiske taxaer under dit ophold i millionbyen, så sørg for at banke skoene godt af for snavs, snesjap og hunde høm-høm'er. Chaufføren er nemlig i sin gode ret til at forlange et "smudstillæg" af dig på 40 pund (342 kr.), hvis han må i gang med at gøre bilen ren efter dit besøg. Skal du til Rom og vil spare – så bær din kuffert selv. Taxa-chaufføren opkræver én euro pr. styk bagage, som han hjælper dig med. Og skal du holde ferie i Ægypten, så bliv ikke fanget af det store ægyptiske chauffør-trick, hvor din pengeseddel på et splitsekund kan miste værdi ved en trick-ombytning . Kommunikationschef i Spies, Torben Andersen: - Danskerne er rejsevante og gode til at sige fra, hvis den lokale chauffør vil omdanne smutturen til stranden til en timelang guidet tur. Det er faktisk sjældent, at vi får klager over taxachaufførerne på rejsemålet. Et godt råd: er der taxameter i bilen, så sørg altid for at få det slået til – ellers kan det blive en dyr fornøjelse, når turen skal betales…. Spies har bedt en række af selskabets rejseledere tage en tur i de lokale taxaer. Hvad koster det at køre og skal prisen aftales, inden turen påbegyndes?
|
|
Senest opdateret: Onsdag, 05. maj 2010 13:52 |
|
|